Forskningsprojekter – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

CREME > Forskningsprojekter

Forskningsprojekter

Beskrivelse af forskningsprojekter med relation til CREME.

 


APV: Refleksivitet og rutine

Projektansvarlig: Professor Peter Dahler-Larsen
Projektets løbetid: 1. sept. 2017 til 31. august 2020.
Formålet med arbejdspladsvurderinger er at kortlægge eventuelle arbejdsmiljøproblemer  og  dermed bane vejen for analyse og prioritering samt handleplan for virksomhedens forbedring af arbejdsmiljøet. I det foreliggende projekt anskues APV som et eksternt lovbestemt virkemiddel, der internt tilsigtes at fremme refleksivitet via selvevaluering og ansvarstagen for opfølgning. APV finder sted i et spændingsfelt mellem refleksivitet og rutine.  Det er kendt fra organisationsteorien, at rutiner bruges til at håndtere tvetydighed og kanalisere de former for information, som organisationen finder relevant.  Mange organisationer bruger mere eller mindre standardiserede pakkeløsninger til dataindsamling til brug for APV, så som præspecificerede spørgeskemaer. Rutiner kan slide på opmærksomheden i organisationer, ligesom flere rutiner kan konkurrere om opmærksomheden.
Kan rutiner i APV rumme faktorer i det psykiske arbejdsmiljø? Hvordan karakteriserer centrale aktører brugen af APV? Hvilke forhold i organisationen øver indflydelse på brugen af APV, herunder hvorvidt APV sammenflettes med andre processer i organisationen? Kan der identificeres typiske mønstre hos organisationer, der drager nytte af APV versus organisationer, der ikke gør? Projektet vil belyse brugen af APV både i dybden via case studier og i bredden via dokumentanalyser og en survey til nøglepersoner.
 Til toppen


 

Ansvar og regler

Projektansvarlig: Merete Watt Boolsen
Begrebet ansvar er det forbindende led i såvel det teoretiske som det empiriske arbejde. Ideen med projektet er at udarbejde et teoretisk og empirisk bidrag til forståelse af konsekvenserne af den udvikling, der for tiden går i retning af mere regelsætning i den offentlige sektor. Hypotesen er, at denne tiltagende regelsætning fører til aftagende ansvar hos den enkelte medarbejder. Spørgsmålet er, hvordan professionelle reagerer på denne udvikling. Projektets teoretiske elementer er sammensat af sociologiske og psykologiske elementer og af teorier om styring og evaluering. Der vil altså ske en sammentænkning på tværs af faggrænser med de praktiske udviklingsmuligheder, dette giver. Empirisk bygges på dokumenter, som beskriver regelstyringen, fortolkning af de evalueringer, som overvåger den udvikling, der finder sted som konsekvens af regelsætningen, og interview, som belyser reaktionerne - gensvaret - hos de personer, som bliver underlagt regeludviklingen. Projektet er et samarbejde mellem psykolog Rikke Schwarz (privat praksis), lektor, kultursociolog Lilli Zeuner (SDU) og Merete Watt Boolsen.

 Til toppen


Konsekvenser af resultatindikatorer for det psykiske arbejdsmiljø

Projektansvarlig: Peter Dahler-Larsen
Projekter er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Det er udført af Signe Pihl-Thingvad, Institut for Statskundskab, SDU og Peter Dahler-Larsen, Institut for Statskundskab, KU. I projektet undersøgelses sproglærere, gymnasielærere og jobkonsulenter ved hjælp af både kvantitative og kvalitative metoder. Vi kortlægger omfanget af resultatindikatorer og medarbejdernes opfattelser af deres funktion. Vi undersøger om resultatindikatorer bidrager til stress udover hvad der forklares i kraft af gængse stressmodeller. Blandt de vigtigste indsigter i projekter er bidrag til forståelsen af, hvilke organisatoriske forhold der medfører, at medarbejdernes egne krav til sig selv opleves som belastende. Vi ser også på betydningen af uklarhed i resultatindikatorer. Den samlede publikation fra projektet udkommer på Syddansk Universitetsforlag sommeren 2014 under titlen "Resultatmålinger og Stress".

 Til toppen


De ikke-intenderede konsekvenser af resultatmålinger på borgernes opfattelse af den offentlige service

Projektansvarlig: Asmus Leth Olsen
Projektets løbetid: 1. maj 2013-1. maj 2016.
Resultatmålinger i form af skoleranglister, sygehusstjerner, tilfredshedsundersøgelser og andre ratingsystemer anvendes i stigende grad på alle niveauer i den offentlige sektor. I de fleste tilfælde er målingerne rettet mod, at borgerne skal anvende informationerne til at holde beslutningstagere ansvarlige, vælge servicetilbud, og i det hele taget vurdere kvaliteten af den offentlige service. Spørgsmålet er, om resultatmålinger også kan tænkes at have negative utilsigtede effekter på borgernes vurdering af den offentlige service? Forskningen er rig på eksempler på negative effekter for opfattelserne og adfærden blandt medarbejdere og ledere i den offentlige sektor, men har i vidt omfang set bort fra borgerne. Projektet undersøger, hvordan kognitive begrænsninger og begrænset rationalitet kan medføre, at resultatmålinger har utilsigtede effekter på borgernes evaluering af den offentlige service. Bl.a. undersøges det, hvordan resultatmålinger fortrænger andre uformelle kilder til information om den offentlige service. Projektet tester også, om borgerne har tendens til at fokusere ensidigt på negative resultater og ser bort fra positive resultater. Metodisk anvender projektet en række naturlige eksperimenter, der udnytter institutionelle forandringer til at belyse årsagssammenhænge mellem resultatmålinger og borgernes opfattelser.

 Til toppen


Den offentlige sektors psykologi: Borgernes oplevelse af den offentlige velfærd, og hvad det betyder for ledere i det offentlige

Projektansvarlig: Asmus Leth Olsen
Projektets løbetid: 1. juli 2014-31. august 2015.
Der er bred politisk konsensus om, at den offentlige sektors største udfordring over de kommende årtier bliver at matche borgernes stigende forventninger til den offentlige service med de økonomiske rammer, der kun vokser i begrænset takt. Denne dagorden vil derfor blive helt central for ledere på alle niveauer i den offentlige sektor – både statsligt, regionalt og kommunalt. En mulig nøgle til at forstå denne dagsorden er, hvis lederne får flere perspektiver på hvilke mekanismer, der påvirker borgernes opfattelser af den offentlige service. Projektet afsøger primært to centrale socialpsykologiske teoriers forståelse af borgernes forventningsdannelse til offentlige services samt hvordan borgere og ledere reagerer på, når forventninger opfyldes eller skuffes. Det ene sæt af teorier omhandler ”sociale sammenligninger” og sætter fokus på, hvordan uformelle benchmarks påvirker borgernes forventninger til og oplevelse med offentlige services. Det andet sæt af teorier beskæftiger sig med de processer, der sker, når forventninger og virkelighed mødes. Det drejer sig om teorier for ”kontrafaktisk tænkning”, dvs. teorier om, hvordan vi mennesker simulerer, at noget kunne være foregået anderledes, end det faktisk realiserede sig for os. Det er forventningen, at kontrafaktisk tænkning kan nuancere vores forståelse af servicetilfredshed og forventninger blandt borgere og på ledelsesniveau. Hvordan er det, at vi som borgere og ledere i den offentlige sektor forestiller os, at noget kunne være forløbet anderledes, hvis forventninger indfries eller skuffes?

 Til toppen


Selektion, Personlig Motivation og Korruption - Hvem arbejder i den offentlige sektor i verdens mindst korrupte land?

Projektansvarlige: Asmus Leth Olsen, Frederik Hjorth, Nikolaj Harmon og Sebastian Barfort 
Projektets løbetid: 1. juni 2014-31. januar 2014.
Et af samfundsvidenskabens ældste spørgsmål drejer sig om, hvorfor ukorrupt offentlig forvaltning er slået igennem i nogle moderne stater og ikke i andre. Det er ikke blot et spørgsmål af akademisk interesse: korruption er et betydeligt problem i mange lande verden over, og i policy kredse er der stor efterspørgsel efter initiativer og indsigter, der kan bruges til at begrænse korrupt adfærd. Forskningsprojektet bidrager til den aktuelle forskningsfront i studiet af korruption og rekruttering til den offentlige sektor i Danmark. Det sker via en række eksperimentelle studier med både studerende og ansatte i den offentlig og private sektor.

 Til toppen


Effektstyring i felten: Brugen af effektstyring i dagtilbud

Projektansvarlig: Caroline Howard Grøn
Projektet er en del af SPARK og har til formål at afdække, hvordan effektstyring implementeres på dagtilbudsområdet i Frederiksberg Kommune. Projektet følger en gruppe pædagogers arbejde med effektstyring over to år og trækker på bl.a. teorier om implementering, oversættelse og motivation for at afdække følgende spørgsmål:
1) Hvordan implementeres effektstyring i dagtilbud?
2) Hvordan udvikles brugen af effektstyring over tid?
3) Hvad afgør, hvordan effektstyring implementeres?
4) hvad betyder effektstyring for pædagogernes motivation og faglighed?
5) hvad betyder effektstyring for relationen mellem pædagoger og ledelse?
Projektets mål er at bidrag til vores viden om hvordan generelle ledelsesværktøjer omfor-mes i praksis og hvordan styringstiltag påvirker de styrrede og påvirkes af de styrede. Endeligt er ambitionen at projektet kan bidrage til vores viden om, hvordan resultat-styringsværktøjer virker i praksis. Projektet afsluttes i 2015.

 Til toppen


 
   
 

Krisestyring: Forvaltningspolitik og offentlig organisation i en sparetid (SPARK)

Projektansvarlige: Hanne Foss Hansen og Caroline Howard Grøn
Projektets løbetid: 2012-2016.
Projektet er støttet med 5,2 mio. kr. fra VELUX fonden.
Den økonomiske krise, genopretningen af dansk økonomi og de langsigtede udsigter til en offentlig sektor under pres har sat krisebevidsthed og besparelser på den politiske dags-orden. Men hvad sker der egentlig med de styringsværktøjer vi har og de evaluerings-former der praktiseres, når konteksten ændre sig fra gode tider til dårlige? Og hvad betyder krisekonteksten for de strukturelle og kulturelle træk ved den måde, den danske forvaltning er organiseret på, der gør den konkurrencedygtig?
Projektet stiller skarpt på, hvordan resultat- og evalueringsstyring anvendes i en krisekon-tekst, og hvordan, hvis overhovedet, de informationer, der indhentes anvendes i bespar-elsesøjemed. Endelig stiller projektet skarpt på konsekvenserne for to karakteristika ved den danske model: den høje grad af lokalt autonomi og den udprægede tillid mellem aktørerne i den danske offentlige sektor.
Projektet løber fra 2012 til 2016. Udover Hanne Foss Hansen og Caroline Howard Grøn deltager Gunnar Gjelstrup, Mads Kristiansen og Eva Moll Sørensen, de to sidstnævnte med post.doc.-projekter finansieret af projektet. Endvidere er to ph.d.-studerende, Søren Kjær Foged og Niels Borch Rasmussen tilknyttet SPARK. Ph.d.-forløbene er finansieret af insti-tuttet samt Professionshøjskolen Metropol.
Yderligere informationer om projektet kan findes på SPARK-hjemmesiden.

 Til toppen


 

Effekter af forandringer i ledelses- og styreformer på universiteter i Norden

Projektansvarlig: Hanne Foss Hansen
Projektet undersøger sammenhængen mellem forandringer i ledelses- og styreformer og resultater knyttet til forskning og uddannelse på universiteterne i Norden. Projektet har fokus på tre spørgsmål: 1) Hvordan initieres ledelses- og styringsreformer? 2) Hvordan reagerer interne aktører, akademikere såvel som administratorer på reformerne? 3) Hvilke er effekterne af reformerne? Projektets analyser baseres på dokumentstudier, statistik, interviews samt en survey. Projektet er finansieret af Norges Forskningsråd og ledes fra Universitetet i Agder (Romulo Pinheiro).

 Til toppen